Følgende er noter til medicinstudiet på 1. semester på Aarhus Universitet, der dækker kurserne:
- Cellebiologi
- Genetik og Personlig Medicin (GoPM)
- Videnskabsteori, sundhedspsykologi og kommunikation (VSK)
Noterne omfatter bl.a. forelæsningsnoter, svar på holdopgaver, begrebslister, modeloversigter, mindmaps, Anki-kort, genetisk sandsynlighedsregninger og læsevejledninger.
Disse noter er udarbejdet af tidligere studerende og har til formål at understøtte undervisningen og forberedelsen på 1. semester.
❤️ Scroll ned til bunden af denne side for at læse, hvad andre studerende har skrevet om semesteret & deres råd.
Pensumbøger (forår 2025)
- Medicinsk kemi (Andersen, Nielsen & Vægter, Systime, 1. udgave, 2016)
- Genesers Histologi (Brüel, Ilsø Christensen, Geneser, Tranum-Jensen & Qvortrup, Munksgaard, 2. udgave, 2020)
- Medical Physiology (Boron & Boulpaep, Elsevier, 3rd edition, 2017)
- Medical Genetics (Jorde, Carey, Bamshad, Elsevier, 6th edition, 2019)
- Klinisk sundhedspsykologi (Erik Friis-Hasché, Lisbeth Frostholm og Andreas Bak Schröder(red.), Munksgaard, 2. udgave, 2013)
Noter:
For at få adgang til noterne skal du være studerende på Aarhus Universitet og være logget ind på hjemmesiden. Venligst log ind eller tilmeld dig.
Generelt til alle, du mister mere ved at læse alt, da der er så meget socialt. Læs op løbende på det du ikke forstår.
VSK: Husk det bare er bestået/ikke bestået, bare lær modellerne og brug dem hele tiden. Det er ren hygge til kommunikationsdelen:)
Genetik: Du skal ikke bruge SnapGene til eksamen, bare gå i dybden med sandsynlighed, den dræber
Cellebio: Prøv selv at tegne alle figurer, når du har lært dem, 100 du skal bruge det til eksamen
VSK: 2-3 dager anki + gamle eksamener er nok
Cellebio: 2 uker anki + gamle eksamener
genetikk: 1 uke gamle eksamener + anki
Møtte såvidt opp i løpet av semesteret og dette holdt til å bestå🙏
VSK:
Mit bedste råd her vil være at køre de tidligere eksamenssæt igennem. 90% af tiden genbruger de tidligere eksamensspørgsmål i alle tre fag (dog i mindre grad i kommunikation), så man er rimelig godt med, hvis man har styr på dem. Sundhedspsykologi er klart det største af fagene, men videnskabsteori eller kommunikation skal ikke undervurderes.
Cellebio:
Nok det største og sværeste fag på semestret. Mit bedste råd er her at deltage i holdundervisningerne, fordi studenterunderviserne er virkelig gode til at forklare emnerne på en anderledes måde. Derudover vil jeg råde at kigge på eksamenssæt og svar, fordi det er dér, man får afklaret, hvor meget de reelt forventer af en i vedkommendes besvarelse. En af mine kammerater har også formået at bestå faget ved 5 dages oplæsning lige op til eksamen ved brug af slides og celleprogrammer, men dette kan ikke anbefales. I kemidelen og biofysikdelen er det vigtigt at forstå stoffet, mens man i cytologidelen skal fokusere på at huske stoffet, så det skal man have i minde, når man læser op. Ellers er det bare om at klø på og håbe på, at man ikke får en elendig kemiopgave 🙂
Genetik:
Genetik er også et svært fag, men markant mindre end cellebio (vil jeg mene). I genetik skal man fokusere på at forstå stoffet, da rigtig mange af opgaverne tester ens forståelse af emnerne frem for evnen til at huske. Det er en stor hjælp at få styr på sandsynlighedsregning ifm. stamtræer, da mange opgaver af denne art dukker op. Ellers bare kig på tidligere eksamenssæt og besvarelser, så man får en fornemmelse af, hvad de forventer. Studiecaféerne er ikke de vigtigste, men holdtimerne er mega gode.
Generelt:
Det er helt ok, hvis det ikke går i første forsøg eller får en lav karakter. 1. semester omhandler i det hele taget ens læreteknik på uni, og det er i orden, hvis man ikke har lært, hvordan man lærer endnu. Bare sørg for at være fint med, samt ikke at have nogen sorte huller i pensum (grå huller er ok), så skal det nok gå 🙂
Indtilvidere har jeg kun været oppe i vsk. Her er min oplevelse om VSK:
Generelt:
En uge er nok til at forberede sig til eksamen. Vi havde nogen i vores læsegruppe som valgte at starte langt før, men det behøver man ikke. Jeg var også overraskende doven i læseferien og formåede at bestå. De fleste består eksamen, så man behøver ikke at stresse sig over det. Forsøg at opfylde læringsmålene.
Videnskabsteori:
Ikke så svært eller røvsygt som de fleste siger. Synes personligt at det var det bedste ved VSK. Man kan godt undvære forlæsningerne, da de for det meste læser op fra slidesene. Men ligepræcis derfor er det også meget nemt at læse op til videnskabsteori, da der er så meget skrevet på slidesene. Mine kammerater havde det også på samme måde, vi formåede at gå igennem hele pensum på ca. 5 timer (under forudsætningen at i lyttede med). Hvis i hører noget om humoralpatologi til forelæsninger, så begynd at tage en lur. Udfør evt. følgende ritual:
1. gå ned på knæ
2. bed foran et billede af Stegenga
3. ofre evt. blodet fra en pseudoscience entusiast til Varga
4. recitere de 9 dimensioner indenfor systemacitet
5. håb du ikke trækker INUS-teorien
Sundhedspsykologi:
Hader faget med en passion. Det er djævlens værk. For vores semester, så var det forholdsvis ustrukturet, og vi havde forskellige forelæsere til forskellige emner og det blev svært at holde styr på tingene. Jeg dukkede altid op til forelæsningerne, men det var ikke så brugbart, da de dækkede kun meget lidt af det der stod i bogen. Vi havde også kun 2 holdtimer, hvilket var mega ærgerligt, da jeg synes, at det var et svært fag. Faget kræver en ændring på højere plan end Velma serien og den franske revolution. Man skal huske mange modeller udenad (hvilket er det folk bruger mest tid på). Jeg formåede at bestå uden at have købt bogen (kan ikke anbefales), så det kan i sagtens også.
Kommunikation:
Vi kunne besvare spørgsmålene uden at have haft kommunikation. Ik stress over det
Der er helt sikkert mange meninger og ideer om hvordan man bedst kommer igennem eksamenerne på første semester. Det ultimativt vigtigste for mit vedkommende var at acceptere at man altså ikke ved hvordan man går til eksamen på uni endnu, og at det er HELT okay. Jeg blev enormt presset af at høre folk snakke (i fredagsbaren) om at de allerede var startet på at læse til cellebio midt på semesteret, og der prøvede jeg stadig at finde hoved og hale i hvordan jeg læste bedst. alting til sin tid, og I må endelig ikke stresse hinanden på den måde
Når det så er sagt så forsøgte jeg mig ad med det jeg synes gav mening. Jeg begyndte først at læse til eksamen i den uge der var givet fri op til VSK fx – man skal gøre have man har det bedst med, men jeg fandt ud af at man altså sagtens kan læse til eksamen ugen op til, og stadig komme igennem og klare det godt. Jeg gjorde det samme i genetik! Jeg vil dog sige at jeg brugte mere energi på cellebio, det er et stort fag som i min optik fylder en del mere end de 2 andre. Man skal bestemt ikke undervurderer cellebio – men ved at se på holdtimeopgaverne, gennemgang af forelæsninger og gamle eksamenssæt kom jeg også godt igennem den eksamen, og mit bedste råd til den er helt klar de gamle eksamenssæt! HUSK at det er en skriftlig eksamen, så selvom du sidder med din læsemakker/gruppe så er det en god ide selv at få udregnet og skrevet belæg ned for resultatet – det er trods alt det du skal gøre til eksamen
masser kys og kram herfra – det skal sku nok gå, også selvom det måske ikke lykkes i første forsøg <3
I cellebiologi vil jeg virkelig anbefale, at man kigger nogle eksamenssæt igennem når man er lidt/midt inde i semesteret, så man får en god ide om, hvad man forventes at kunne og hvordan den viden, man får i løbet af semesteret, skal bruges til eksamen.
Vi var flere, der blev lidt overrasket over “niveauet” i eksamenssættene (mængden af detaljer og spørgsmål som kræver overblik og forståelse for sammenhænge) og for mig gav det lige en lidt hårdere juleferie, end jeg kunne have fået, fordi jeg ikke var sporet helt ind på, hvad der var forventet til eksamen, i løbet af semesterets undervisning.
Det gik rigtig godt alligevel, men jeg tror, at hvis man tidligt får en god ide om udformning af eksamensspørgsmål, som man fx gør i genetik i holdtimerne (kæmpe gode holdtimer), så var det gået nemmere.
Det samme gælder i VSK – tidligere eksamensopgaver kan give et praj om, hvad der er “baggrund” og “fyld”, og hvad der er “kernen”, det kan være lidt mudret, især i videnskabsteori ;))
Tænk over når man læser, om man får noget ud af det, ellers skift taktik, spørg en fra holdet eller ninja nerd. Og nyd 1. semester, man kan sagtens komme igennem uden at læse om aftenen og i weekenden, så hold fri når det er muligt og lær holdet at kende i stedet<33
Genetik og personlig medicin:
Det kan være en svær eksamen.
1) Fokuser på at kunne løse holdopgaverne og mød til holdtimerne. De er en del tricky, inden man lærer det.
2) Der er mange nye begreber – frygt ej – man lærer det, fordi man anvender dem så meget.
3) Det er så vigtigt at komme til forelæsningerne, personligt fungerede det bedst at have powerpointen på onenote som et udskrift og skrive noter ned derfra, når der var noget nyt, de ikke havde nævnt på pp.
4) Tegn, diskuter, stimuler og samarbejd med din studiegruppe: de er guld værd.
Cellebiologi: Det er det notorisk sværeste fag på 1. Semester. Her er mine tips og tricks til at komme igennem eksamen.
Til VSK er jeg enig i de resterende tips og erfaringer:
VSK teksterne er ikke vigtige, føler ikke jeg læste særligt mange ledte mest bare efter svarene til spørgsmål til holdtimerne, hvor jeg der fik meningen med teksten som jeg gemte i bagtankerne til eksamen. Til VSK brugte jeg rent flashcards og gamle eksamensopgaver til at lære stoffet og det gik godt.
I cellebio er holdtimerne virkelig guld værd også i genetik.
LAV GAMLE EKSAMENSOPGAVER! kan ikke understrege nok hvor meget man får ud af det, i VSK var der endda genbrugte eksamensspørgsmål og kun pga. dem kunne jeg svare på det.
Men husk og nyd det, der er tid til meget socialt også første semester, og der er intet pinligt i at dumpe, det kan bare være et tegn på at man ikke har fundet den rigtige studieteknik
Mange VSK tekster er meget lange og indeholder en masse fylde der reelt ikke betyder noget for eksamen, så skim teksterne og lyt efter hvad de fortæller om til forlæsningerne, det eneste de vil have man kan er på deres slides
Stress ikke alt for hårdt over at kemi er besværligt, eksamensspørgsmålene i kemi er meget anderledes end i bogen brug evt. en anden gratis kemibog (der kan downloades flere forskellige) eller en gym kemi A bog, det kan være en stor hjælp. Forsøg altid at møde velforberedt op til cellebio holdtimer, det er en kæmpe hjælp
Genetik studiecafeer er ret useless, de bruger en masse programmer som intet har at gøre med det man skal kunne til eksamen, men holdtimerne er guld værd, der lærer man virkelig at svare på eksamensspørgsmål
Det er helt okay, hvis du dumper en eksamen. Jeg dumpede både cellebiologi og genetik i 2021, og det fik mig til at føle mig dum, især når resten af min læsegruppe bestod. Jeg fandt ud af, at det var en kombination af min studieteknik (fra gym tiderne) og uheld, der gjorde, at jeg dumpede. Det var en hård periode for mig, da jeg kun havde en uge til at læse op til reeksamen i begge kurser. Men jeg justerede min studieteknik, læste en masse, og tog derefter til reeksamen (og bestod!).
I dag skal jeg snart begynde på 5. semester, fik 10 til min sidste eksamen (i fysiologi) og ser frem til snart at blive færdig med min bachelor.
Giv ikke op!
vsk – Læs teksterne og lær modellerne – Holdtimerne var useless.
Holdtimerne efter studiecafe i genetik var okay, hvis man ikke forstod emnet.
Cellebio – Lav celleprogrammerne og mød op til timerne (det er en god hjælp)
👆 Del din personlige mening om semesteret 👆