Følgende er noter til medicinstudiet på 5. semester på Aarhus Universitet, der dækker kurset Immunologi og Mikrobiologi.
Noterne omfatter bl.a. Anki-kort, forelæsningsnoter, link til SketchyMicro, svar på holdopgaver, plancher, huskeregler og meget mere i emner som bakterier, parasitter, svampe, virus og immunologi.
Disse noter er udarbejdet af medicinstuderende og kan være nyttige for studerende, der ønsker at forbedre deres forståelse og viden og styrke deres forberedelse til eksamen og videre læring.
🦠 Klik her for en dansk udgave af Mims’ patogenparade.
❤️ Har du lige gennemført 4. semester? Del gerne din personlig mening om semesteret her. 🙂
Pensumbøger (efterår 2025)
- MIMS’ Medical Microbiology and Immunology (Goering et al., Elsevier, 7th edition, 2024)
- Samt én af følgende:
- Immunologi (Holm, FADLs Forlag, 2. udgave, 2021)
- The Immune System (Parham, Garland Science, 5th edition, 2021)

Mikro er et okay fag, jeg syntes deres undervisningsplan og måde at køre forelæsningerne på var ret underlig og unødvendigt uoverskuelig, men det er ikke som sådan svært at lære mikro.. Så jeg anbefaler klart bare at begynde at indlære mikroorganismer selv, så tidligt som man lige orker – og så bare gå tilbage at kigge forelæsningsslides på bagkant. Det er rart at have et godt overblik over mikroorganismerne til mikro-lab, så får man faktisk en del ud af lab.
Jeg har egentlig læst alle bøger indtil nu, men kan på ingen måde anbefale MIMS. Kan til gengæld kraftigt anbefale immuno-bogen, den er letlæselig og præcis det man skal kunne. Og anbefaler virkelig også at købe kompendiet til mikro, det er guld!
Hvis man (som mig) ikke er til sketchy så kan jeg anbefale at bruge videoerne fra osmosis og anki en del, det virkede rigtig godt for min læsemakker og jeg.
Min læsemakker og jeg tog den meget med ro indtil påsken og prøvede at få et overblik over mikro. Så skrev vi hele vores bachelor i påskeferien (og kunne fint holde ferie ved siden af stadig, tror vi skrev ca. 3 timer om dagen) og var så færdige med bacheloren efter ferien, hvor vi begyndte at indlære/fokuserer på mikro rigtigt. Hvis ferien falder så man kan gøre det sådan, kan jeg godt anbefale det, for det giver en god ro i semesteret til at lære tingene godt og have fin fritid ved siden af
Mikrobiologi og immunologi kan virke uoverskueligt, og der er meget, der skal memoreres. Den bedste anbefaling er at fokusere på forelæsningerne og, vigtigst af alt, øve så mange eksamenssæt som muligt. Jeg brugte næsten ikke bøgerne, bortset fra få gange i immunologi, hvor jeg skimmede enkelte sider.
btw. husk at bruge sketchy fra starten!!!! det hjælper ikke at begynde med sketchy under eksamensperioden, så start tidligt
Det kan være svært at komme i gang med bachelorprojekt, især fordi man i starten ikke ved, hvad og hvordan man skal skrive. Sørg for at vælge en god vejleder – spørg rundt og vælg en, som andre har haft gode erfaringer med. En god vejleder gør skriveprocessen meget lettere. Tidligere kursusvejledere, fx i biokemi er ikke nødvendigvis det bedste valg, da de kan have travlt og mindre tid til at vejlede. En anbefaling er at overveje studerende som vejledere – det kan være en stor hjælp.
Når du først er kommet i gang, er det ikke svært. Brug ikke for meget tid på at forstå alle detaljer i jeres artikler – fokuser på at forstå det vigtigste. Husk, at opgaven kun må fylde 10 sider (enkeltmandsopgave)
overall fint semester så no stress, sværhedsgrad 6 ud af 10
Ok semester
Bachelor var hård men ikke svær at bestå, lad være med at overtænke det
Mikro-immu var lidt tidspresset og der er meget at lære, men kravene til eksamen er ikke super høje. Kan anbefale sketchy. De første to uger af undervisningen tendere til ubrugelig, så brug tiden på bare at lære noget af positiv listen.
Det var et ok semester med en normal sværhedsgrad.
Valgfagene og bachelorprojektet var nemme at klare.
Ift. Immunologi og Mikrobiologi så var Immunologi-bogen god, pædagogisk og havde gode figurer, mens MIMS var virkelig dårlig og detaljeret, så jeg droppede den og brugte kun SketchyMicro til at lære om mikroorganismerne.
Der er rigtig mange mikroorganismer, som man skal kunne udenad (der var ca. 140 da jeg havde kurset). Derfor er det godt at begynde tidligt på at lære dem udenad. Jeg begyndte ca. 1 måned før eksamen, og dette var ikke nok! Jeg kan også stærkt anbefale SketchyMicro – jeg ville ikke have klaret mig igennem semestret uden det, og det var meget bedre end at læse i MIMS.
Efter jeg nåede at lære ca. 80 mikroorganismer udenad, syntes jeg, at det blev virkelig kedeligt at fortsætte med at lære flere. Der er jo så mange mikroorganismer, som de forventer, at vi kan udenad, men ja… sådan er det.
Kan varmt anbefale SketchyMicro til mikrobiologien. Den var en kæmpe game-changer for min læsemakker og mig.
👆 Del din personlige mening om semesteret 👆