Følgende er noter til medicinstudiet på 4. semester på Aarhus Universitet, der dækker kurserne:
- Epidemiologi og biostatistik (epibio)
- Integration af celle- og organfunktioner (fysiologi)
Noterne omfatter bl.a. forelæsningsnoter, Anki-kort, svar på holdopgaver, standardbesvarelser til epibio samt et link til online forelæsningerne.
Disse noter er udarbejdet af tidligere studerende og kan være nyttige til at forstå og lære indholdet på 4. semester. Noterne i epibio kan også bruges som hjælp under eksamen.
❤️ Scroll ned til bunden af denne side for at læse, hvad andre studerende har skrevet om semesteret & deres råd.
❤️ Har du lige gennemført 3. semester? Del din personlig mening om semesteret her. 🙂
Pensumbøger (efterår 2025)
- Medical Physiology (Boron & Boulpaep, Elsevier, 3rd edition, 2017)
- Epidemiologi og evidens (Svend Juul, Bodil Hammer Bech, Christina Catherine Dahm & Dorte Rytter, Munksgaard, 3. udgave, 2017)
- Essential medical statistics (Betty R Kirkwood & Jonathan A.C. Sterne, Blackwell Publishing Company, 2003)
Noter:
For at få adgang til noterne skal du være studerende på Aarhus Universitet og være logget ind på hjemmesiden. Venligst log ind eller tilmeld dig.
👆 Del din personlige mening om semesteret 👆
Til Epibio:
Jeg vil virkelig anbefale, at du laver opgaverne til holdundervisning. Personligt synes jeg ikke, det gør så meget, hvis man misser nogle forelæsninger. Nogle af dem er meget lange og kunne være forklaret på 20 minutter i stedet for 2 timer. Men det er selvfølgelig kun min personlige mening.
Jeg fik 10 i faget (det er ikke et særligt tungt fag). Jeg kan klart anbefale, at du downloader alt: slides, gamle eksamenssæt og holdundervisningsopgaver. Mange eksamensopgaver går igen, og det materiale kan du bruge direkte til eksamen.
Til Fysiologi:
Fysiologi er et fag med højt udbytte. Det vil sige, at den tid, du bruger på det nu, kan spare dig tid senere. For eksempel når man lærer om hjertet som en mekanisk og elektrisk pumpe, hvis du forstår det ordentligt, kan du bruge den viden igen i arbejdsfysiologi. Det er et forståelsesfag, hvor det, du lærer, kan bruges i mange sammenhænge, i modsætning til anatomi, som mest er et huskefag.
Jeg fik 12, og det jeg gjorde, var ret simpelt:
Du skal nok klare det. Held og lykke!
Epi og biostat: Et spændende fag, som er rimelig at bestå (jeg fik selv 10 i dette fag). Jeg dukkede selv op til alle holdtimerne og forelæsningerne (men fik ikke så meget ud af forelæsningerne; her var det mest holdtimerne, der gav mig noget). De allerbedste råd, jeg kan give, er, at man sørger for at få styr på EpiBasic (for det er en stor redder under eksamen), samt at man får kørt så mange af de gamle eksamenssæt. Til tider vil jeg endda gå så vidt at påstå, at sættene er vigtigere end holdtimerne, da holdtimerne ikke altid afspejler eksamensspørgsmålene. Derudover er det en god idé at downloade alt ned på sin computer, som man kan (forelæsninger, noter, standardbesvarelser, besvarelser fra tidligere eksamenssæt), da det er en åben-bog eksamen.
Fysiologi: Helt klart det største fag på dette semester, og også det mest spændende af de to fag.
Jeg gav rimeligt hurtigt op på at læse i B&B, da jeg synes den var ufattelig tung (og lagde for meget vægt på detaljer). Derfor gik vi (min læsemakker og jeg) rimeligt hurtigt over til Marias noter fra medicin-noter, hvor vi kiggede primært på hendes holdtimebesvarelser. Jeg læste personligt hendes noter, og derefter formulerede jeg mine egne svar på holdopgaverne ud fra dem (og det virkede for mig). De indeholder også nogle detaljer, der ikke står i B&B, men som man kan blive eksamineret i (f.eks. Q10-effekten). Derudover gik jeg (lidt for sent, må jeg indrømme) over til at læse Guyton & Hall, som jeg ærligt synes er fysiologiens bibel. Den forklarer alle tingene på en meget simpel måde, og ifølge kursuskataloget, så opfylder den også kravene for fysiologifaget (altså pensumsmæssigt). Da eksamen i stor grad handler om ens overordnede forståelse af fysiologien, samt ens evne til at hoppe rundt i fysiologien, er Guyton en god bog, hvis man vil forstå grundprincipperne. Desuden kan man også læse i B&B Concise (som jeg også har læst i), og den er et godt supplement til forelæsningerne (f.eks. er termoreguleringsforelæsningen og kapitlet om termoregulering i concise basically 1:1 ift. struktur og indhold, så concise er en god måde at repetere på; sådan brugte jeg den i hvert fald).
Mit bedste eksamensråd (jeg fik selv 12 her) er at lægge en indsats i faget i løbet af semestret, og så at starte med at repetere tidligt. Det kan ikke anbefales at begynde sin repetition på kort(ere) varsel, da jeg ærligt troede jeg ville dumpe de sidste tre dage op til eksamen (fordi min hjerne var blevet så mættet; men jeg klarede den heldigvis :)) Den største hjælp er her de gamle skriftlige eksamenssæt (man kan decideret trække opgaver fra disse sæt, sådan 1-til-1) samt holdopgaverne selv (eksamensopgaverne ligner meget holdopgaverne). Hvis man misser en forelæsning, så kan jeg helt klart anbefale de optagede forelæsninger, som man kan finde her på Medicin-noter; selvom der bliver sagt, at de er “gamle” og “pensum har ændret sig”, så passer det altså ikke (de slides, vi fik i E25, var altså identiske med de slides, som blev uddelt i 2021, så det er altså samme indhold i slidsene). Derudover skal man også sørge for at have styr på beregninger, da de også kan komme til eksamen (og kan trække ned, såfremt man ikke har forstået tilgangsmetoden). Fra egen erfaring vil jeg anbefale, at man også lige får styr på cellemodellerne i nyre (kan man cellemodellerne, vil jeg påstå, at nyre bliver 60% nemmere) og mave-tarm (jeg skulle selv tegne en cellemodel til eksamen i mave-tarm).
Alt i alt et meget fint semester, som er hårdt men overkommeligt (slet ikke så slemt som makro), hvis man lægger et arbejde i det fra starten af og sørger for at repetere i god tid.
Til epi og biostat: Dukkede ikke op til et eneste holdtime eller forelæsning (bortset fra den første) eller lave en eneste aflevering. Jeg læste pensum i løbet af 1-2 uger inden eksamenen og formåede at få 4 til eksamenen (jeg glemte at downloade formelsamlingen og forelæsningen om COX-regression som “tilfældigvis” dukkede op til eksamenen). Det kan sagtens lade sig gøre at tage det stille og roligt og få en god karakter i faget. At køre og downloade eksamenssættene er en absolut nødvendighed. Download alt i kan og brug det til eksamenen.
Fysiologi: Jeg fik 10 til dette fag, hvilket jeg selv var overrasket over, da jeg var decideret bange for at dumpe under eksamenslæsningen. Da jeg gik i 3. semester, så hørte jeg at biokemi er mere et “tænke-fag” og ikke et “huske-fag”. Og hvis du formåede at komme igennem biokemi som mig, så ved du nok os selv at det ikke er korrekt. Helle Prætorius sagde præcis det samme til vores intro-forelæsning i fysiologi og jeg tænkte “jaja, vi har hørt det her før…”. Men forskellen her er, at det er faktisk sandt! Ja, der er selvfølgelig en del du skal huske, men de vægter virkelig at du kan ræsonnerer dig frem til svaret, selvom det kan være forkert. Det her fag bliver uden tvivl ekstremt svært for mange, fordi I bliver udfordret på en helt anden måde ift. noget som 2. semester, hvor I skulle bare huske på en masse. Faget føles anderledes og derfor er fysiologi blevet til et af mine yndlingsfag.
Holdtimerne og mange af forelæsningerne er virkelig gode. I bliver nok også fortalt at de video-forelæsninger der blev lavet under COVID-19 forældet pensum, men jeg vil alligevel anbefale at I bruger dem under eksamenslæsning. I kan downloade dem og exporter det som en Mp4 fil (vælg 480p i stedet for 720p, der er næsten ingen forskel). Jeg dukkede f.eks. ikke op til en eneste holdtime eller forelæsning i nyre og jeg blev derfor ekstremt presset i dette emne under eksamenslæsning. Helles videoforelæsninger til nyre er SINDSYG gode. Hun bruger godt nok også næsten 1 time og 30 min. på en forelæsning der normalt vare 45 min. i store Anna, men udbyttet er 1000% det værd. Det er ærgerligt at vores nyreforelæsere har så lidt tid til at gennemgå så meget pensum og derfor forstår jeg godt hvorfor de i mange tilfælde fremlægger langt over tid, men efter at have set de forelæsningsvideoer kan jeg godt forstå hvorfor. Men dette er ikke et problem med videoforelæsningerne. Brug 1,5x eller enda 2x hastighed og du er good to go. Bemærk at rækkefølgen af videroerne er lidt anderledes end vores pensum, men ellers er det præcis de samme slides med meget små forskelle. Og angående holdtimerne, så må jeres holdunderviser ikke dele deres slides med jer, så jeg anbefaler at I tager billeder af dem med jeres telefon.
De gamle skriftlige eksamenssæt er fantastiske at øve sig med. Nogle spørgsmål genbruges fra disse eksamenssæt og hvis man er virkelig heldig kan man også trække en af holdopgaverne til eksamenen. Læs også eksamenserfaringerne, da nogle af disse spørgsmål godt kan genbruges.
Og så er der også bogen… Jeg tror der er enighed blandt alle elever at denne bog er forfærdelig. Hvis man VIRKELIG ønsker at læse i Boron & Boulpaep, så vil jeg hellere anbefale at i læser B&B Concise, som I bør have på clinical-key. Et af de klogeste mennesker jeg kender på medicinstudiet gav mig dette råd og jeg vil også anbefaler jer at gøre det samme.
Hvis der var et “kontroversielt” emne i hele fysiologi, så ville jeg sige at det er nok mave-tarm. Forelæsningerne til mave-tarm er et af de bedste jeg har haft i mine 2 år her og også et af de sjoveste jeg havde (Jens Leipziger er en legende). Men så ser jeg på hold-opgaverne til mave-tarm, og tænkte: “vent, har vi lært det her?”. Bogen er forfærdelig til at forklare mave-tarm system (det ved I godt selv hvis I har læst op på det til biokemi). Lige inden jeg var til eksamenen ventede 4 andre elever udenfor deres eksaminators lokale og vi hygge-snakkede lige. Jeg spurgte hvor mange af dem havde læst op på mave-tarm. Ingen af dem havde rørt emnet (det har jeg heller ikke selv gjort 🗿). Det er meget normalt at folk gambler på ikke at trække mave-tarm og det ser også ud til at underviserne ved det ud fra de eksamenserfaringer jeg har læst. Sådan er mundtlig eksaminer ofte. Man er bare nødt til at acceptere at ens karakter højst sandsynligt kommer til at afhænge af de emner i trækker til eksamenen og sådan er det bare.
EKG bliver også et rigtig svært emne for nogen. Mig og min gode kammerat valgte at læse om EKG’er i Guyton and Hall, og det er ikke noget vi fortryder. Det vil jeg også personligt anbefale jer at gøre hvis I ønsker at finde noget alternativt litteratur lige til dette emne.
Og hvis I så småt begynder at miste håb om at bestå dette fag halvvejs igennem semesteret, så vil jeg sige følgende: holdtimerne bliver meget nemmere efter H18. Her begynder I at kunne se spørgsmål til tidligere emner og det fungere også som en form for repetition for jer. Allerede her vil jeg anbefale at I også går igennem tidligere holdopgave-svar, bare som en form for repetition.
Hvis jeg kunne tage 4. semester om, så ville jeg gøre følgende (ikke nødvendigvis i rækkefølge):
Til fysiologi og epibio: Brug onlineforelæsningerne! De er stadig relevante til i dag og har no joke reddet semesteret for mig. Jeg fik 80% af min viden derfra og bestod begge eksamener i sommer 2023.
Til fysiologi: man får ikke helt at vide, hvad man kan trække til eksamen som man gjorde på 2. semester. Men du kan læse (og teste dig selv i), hvad der er blevet trukket tidligere i dokumentet med eksamenserfaringer.
Til epibio: få downloadet så meget materiale som muligt, da det er tilladt at bruge under eksamen. Jeg har især gavnet af standardbesvarelserne (findes i de uploadede noter på denne side), som jeg synes var virkelig nyttige.