Følgende er noter til medicinstudiet på 3. semester på Aarhus Universitet, der dækker kurserne Neuroscience (neuro) og Molekylære principper for celle- og organfunktioner (biokemi).

Noterne omfatter bl.a. Anki-kort, svar på holdopgaver, forelæsningsnoter, Daniels reading-assurance opgaver samt et link til onlineforelæsningerne i biokemi.

Disse noter er udarbejdet af tidligere studerende og kan være nyttige som supplement til undervisningen og forberedelsen til kurserne.

❤️ Scroll ned til bunden af denne side for at læse, hvad andre studerende har skrevet om semesteret & deres råd.

❤️ Har du lige gennemført 2. semester? Del gerne din personlig mening om semesteret her. 🙂

Pensumbøger (efterår 2025)
  • The Central Nervous System (Per Brodal, Oxford University Press, 5th edition, 2016)
  • Medical Physiology (Boron & Boulpaep, Elsevier, 3rd edition, 2017)
  • Medical Biochemistry (Baynes & Dominiczak, Elsevier, 6th edition, 2022)
Neurale netværk i hjernen
[fig 1.23, The Central Nervous System]

Noter:

For at få adgang til noterne skal du være studerende på Aarhus Universitet og være logget ind på hjemmesiden. Venligst log ind eller tilmeld dig.

Hvad studerende synes om semesteret:

2.5 2 stemmer
Samlede vurdering
guest
Hvor mange stjerner giver du semesteret?
👆 Del din personlige mening om semesteret 👆
5 Kommentarer
Nyeste
Ældste Mest liket
Inline Feedbacks
View all comments
Anonym
Anonym
1 måned siden
Hvor mange stjerner giver du semesteret? :
     

Efter en god og lang sommerferie var min hjerne ærligt talt stadig helt brændt sammen efter eksamen på 2. semester. Jeg var generelt ret frustreret over studiet, især fordi jeg oplevede strukturen på 2. semester som fuldstændig vanvittig. Derfor valgte jeg at bruge 3. semester som et slags testsemester.

Jeg købte ikke bøgerne og fokuserede i stedet på at se Ninja Nerd-videoer som forberedelse op til forelæsningerne. Jeg læste hverken i weekenderne eller efter uni, men prioriterede til gengæld at bruge tiden ordentligt på de 1–2 selvstudiedage, man typisk har hver uge. Samtidig havde jeg også hele arbejdsdage, hvor jeg slet ikke læste.

Holdtimerne i biokemi var virkelig gode – især Mette Madsens. Forelæsningerne i biokemi oplevede jeg også som nyttige og relevante. Vær dog forberedt på, at biokemi kan være ret langhåret i starten og igen mod slutningen af semesteret, men midt i semesteret bliver faget markant mere spændende, og tingene begynder virkelig at give mening.

I neuro brugte vi derimod meget tid på selv at gennemgå og diskutere stoffet i studiegruppen, fordi holdtimerne generelt var dårlige. Det skyldtes ofte sprogbarrierer mellem os og de udenlandske undervisere, hvilket gjorde det svært at få noget ud af timerne. Neuro kan ærligt talt også føles både kedeligt og nederen undervejs – ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi det er komplekst, abstrakt og svært at få greb om i starten

Min indsats på selve semesteret var altså ret minimal. Til gengæld gik jeg i seriøs grind mode cirka 10 dage inden biokemi-eksamen og igen 10 dage inden neuro-eksamen. Det betød læsesal fra kl. 8–18, hvilket var pisse nederen, men det gjorde også, at semesteret samlet set føltes meget nemt og overskueligt. Langt det meste kan hentes i læseferien, hvis man bare har været nogenlunde til stede i løbet af semesteret.

Det er tydeligt at mærke, at neuro har fået ny kursusleder (Anna), og det er virkelig en fordel for faget. Eksamen de seneste par semestre virker til at have været markant bedre end tidligere, hvilket har sænket dumpeprocenten betydeligt. Det skal dog ikke snyde: neuro er stadig utroligt svært at forstå, fordi hjernen er ekstremt kompleks. Men det skal nok gå.

Tag til neuro-dissektion. Det giver en virkelig god rummelig og tredimensionel forståelse. Hvis du kan, så prøv at få fingrene i Ronni til dissektionerne – han er sindssygt dygtig til at forklare, og indimellem kan der også smutte et eksamenstip eller to ud af ham

Marie Carlsen
Marie Carlsen
6 måneder siden
Hvor mange stjerner giver du semesteret? :
     

Spændende semester, men kan føles lidt uorganiseret når man lige kommer fra det tidligere semester med anatomi – hvad der hjalp mig mest undervejs: bogen i neuro (ik undervurder at læse den! i true/false delen kan de spørge ind til de mest tilfældige ting fra bogen), dissektion i neuro (hjælper helt vildt meget af få styr på den generelle anatomi fra start), at tegne modellerne fra neuro (især at tegne ting som basal ganglia går tit igen), slides og noter i biokemi, tidligere eksamensopgaver i begge

Anonym
Anonym
2 år siden

Der er nogle emner i neuro, der næsten hele tiden dukker op til eksamen. F.eks. myopia og basal ganglia pathways. Identificér disse gentagende emner ved at gennemgå alle tidligere eksamenssæt og få godt styr på dem.

Anonym
Anonym
2 år siden

Ninja Nerd på YouTube har virkelig gode videoer om mange emner, både i biokemi og neuro!